Guldet ligger for
jeres fødder
Fra den
smalle til den brede produktion
En analyse af Safri Duos karriereskift
Oktober
2008
Aarhus Universitet
Institut for Æstetiske Fag
Afdeling for Musikvidenskab
Speciale af Anders Østerby, 19971822
Vejleder: Steen Kaargaard Nielsen
Bill Watterson: ”Steen & Stoffer”
»Guldet ligger foran jeres fødder. Saml det dog op!«
(Bent Lylloff)
1.1. Baggrund og
problemstilling
1.2. Formål og
problemformulering
1.3. Teori, metoder og
afgrænsning
3.1.1. Symbolsk magt
gennem symbolsk produktion
3.1.2. Den brede og den
smalle produktion
4.2. Kunstneren som
arbejdsleder
5.2. Originalitet kontra
plagiat
6.3. Bach to the future
(1998)
6.4. På jagt efter noget
andet guld
”Det er jo frygteligt, at man kan huske det 20 år efter, men jeg
kan da huske en anmeldelse, der slutter af med, ’sponsorstøtte og stående
ovationer, om det virkelig er det, vi vil?’ Og der kan man jo sige, at hvis man
ser bort fra tonefaldet i det, så er det jo klart, at det er det, vi vil.”
Ovenstående udtalte Uffe Savery, august 2008, da denne forfatter interviewede ham om den karriere, som han sammen med Morten Friis har gjort som slagtøjsspillere i duoen, Safri Duo. En karriere, som er præget af en række markante valg og skift, som (jf. citatet) er motiveret af et ønske om at opnå succes med musikken for derigennem at kunne leve af den. Duoen er dette speciales primære case, og jeg fokuserer specifikt på, at duoen i 1999 foretager et markant karriereskifte, som er en overgang fra en bestemt art world til en markant anderledes art world. Men det er ikke blot dette skifte i sig selv, der er interessant. Det er i lige så høj grad konteksten, det sker i.
Mennesker, som lever af at skabe eller udføre musik må forholde sig til det faktum, at hvis de ønsker at blive ved med at leve af det, så er det nødvendigt, at de tjener penge på det. Indtægten kan komme fra et betalende publikum, salg af cd’er og noder og en række andre ting, hvor der er tale om en vare, som bliver solgt. Men indtægten kan også komme i form af økonomisk bistand fra staten, som støtter udvalgte kunstnere.
Den statslige støtte gives som oftest til de kunstnere, som har et meget lille publikum, og som derfor har svært ved at klare sig, mens det uden støtte lykkes andre kunstnere at opnå økonomisk succes, fordi deres kunst når et stort publikum.
Omtalen og værdisætningen af kunst synes ofte at hænge sammen med den økonomiske succes, og der er en tradition for, at den kunst, som har et lille publikum, omtales som finere og bedre end den kunst, som har et stort publikum, og som derfor bliver betragtet som værende kommerciel. Kunsten bliver konstant gjort til genstand for en vurdering hos publikum, journalister, andre kunstnere, i anmeldelser osv. Som Steen (i Steen & Stoffer) siger det (se titelbladet), så er det som om, at kunst først bliver kunst, når andre siger den er det, og god kunst er kun god kunst, når nogen, som har autoritet til at sige det, har sagt det.
”God kunst” er imidlertid en meget udefinerlig størrelse, og er det virkelig, som Steen & Stoffer beskriver det, at man kommer til at rulle sig i både penge og prestige? Sanger og sangskriver Johnny Hansen fra dansktopbandet, Kandis, lægger ofte ryg til mange verbale piskeslag, når han bliver omtalt af musikere udenfor dansktopmiljøet, men han er måske en af de musikere i Danmark, som tjener flest penge. Han ruller sig nok i penge, men ikke i prestige. Og modsat: En af mine bekendte spiller jazz sammen med en ældre kontrabassist, som har et meget respekteret navn, og som har undervist på videregående musikuddannelser i Danmark, men som knap nok kan få sin økonomi til at hænge sammen. Hans navn er omgivet af prestige, men han ruller sig altså bestemt ikke i penge.
Dette speciale bevæger sig i ”grænselandet” mellem de to poler, kommerciel og ikke-kommerciel kunst, og behandler nogle af de mekanismer, som gør gældende, når kunstnere bevæger sig mellem disse poler og deres kontekst.
Formålet med dette speciale er således at lave en analyse af det usædvanlige karrierevalg, Safri Duo foretager, da de i 1999 beslutter sig for fuldstændigt at forlade den musik og det publikum, som de hidtil havde optrådt med og for over hele verden, til fordel for noget helt andet musik og et helt andet og meget større publikum.
Dette skifte – Safri Duos overgang fra den klassiske scene til ”club”-scenen – efterlader desuden nogle kulturteoretiske spørgsmål og interessante forhold, som jeg ønsker at belyse, og derfor vil jeg se på de sociologiske og andre faktorer der er på spil, når en kunstner bevæger sig fra at udøve én slags kunst, som er henvendt til et meget lille publikum og over til en anden slags kunst, som er henvendt til et meget stort publikum, og hvordan dette udarter sig i forhold til konventioner og æstetisk bedømmelse. Kun i lyset af denne kulturteoretiske kontekst kan man se, hvor radikalt Safri Duos skifte er.
I det følgende vil jeg kort indkredse, hvorledes jeg ønsker at sætte skiftets kontekst ind i en teoretisk rammesætning.
Jeg vil som grundlag for min analyse af Safri Duo foretage en gennemgang af en række relevante kultur-sociologiske teorier. Ud fra en inddragelse af hovedsageligt Howard Becker, Peter J. Martin og Pierre Bourdieu har jeg valgt at behandle disse teorier gennem en tredeling bestående af i første omgang fokus på kunstens verden som sådan (art worlds), siden kunstneren, og til sidst kunstværket.
Til at belyse de teoretiske opstillinger inddrager jeg, udover en række andre eksempler, udgivelsen ”Fantasies & Delusions” af amerikanske Billy Joel. Safri Duo som case vil i denne del af opgaven kun blive inddraget kort, for i stedet at gå mere i dybden med dem i specialets anden hoveddel (fra pkt. 6.).
Eftersom Safri Duo har en tyve år lang historie vil en
udtømmende analyse af deres karriere være for omfattende. Derfor retter jeg hovedsageligt
mit fokus mod en analyse af tre af deres albumudgivelser og de begivenheder og
forhold, der knytter sig til disse. Her vil jeg særligt fokusere på henholdsvis
den materielle produktion (cover, billeder, musik) og den symbolske produktion
(omtalen af udgivelsen). Til det har jeg anvendt selve analyseobjekterne (cd’erne)
og diverse litteratur som omtaler dem (anmeldelser, artikler mv.). Endelig har
haft mulighed for, ved et personligt møde, at lave et to timer langt interview
med Uffe Savery fra Safri Duo
Jeg har med vilje undladt at bruge udtrykket ”cross over” om Safri Duos musik. Direkte oversat betyder det godt nok netop det, at man krydser over fra én ting til noget andet, men det bruges oftest om kunstnere som er konsolideret i en genre, som prøver kræfter med en anden uden at forlade den gamle, og dertil kommer, at det lige så ofte rummer den betydning, at det er noget musik, som er en blanding af to genrer, som fx klassisk musik for strygerorkester og hård rock. Ingen af disse forhold passer imidlertid rigtigt på Safri Duo og derfor undlader jeg bevidst at bruge ”cross over” om deres musik og deres skift af genre.
Det kunne have været interessant at lave et empirisk arbejde, hvor jeg havde opsøgt mennesker, som har fulgt Safri Duo gennem hele eller dele af duoens karriere, og analyseret deres opfattelse og modtagelse af duoen, men jeg har bevidst udeladt dette, da det med al sandsynlighed ville blive et alt for omfattende stykke arbejde i forhold til specialets rammer.
Ligeledes har jeg også undladt en egentlig musikalsk analyse af selve Safri Duos musik før og efter deres skifte, da kulturteorien i højere grad beskæftiger sig med alle de faktorer, som omgiver musikken, da det er i disse faktorer, at de interessante forhold i den henseende opstår, hvilket også gør sig gældende i forbindelse med Safri Duo.
Overordnet er specialet struktureret i en teoretisk og en empirisk del, hvor jeg med den teoretiske del ønsker at gennemgå en række kulturteoretiske redskaber, som jeg vil bruge som grundlag for forståelsen af den empiriske del, hvor jeg vil undersøge og analysere Safri Duos karriereskifte.
I kapitel 2 giver jeg for overblikkets skyld en kortere introduktion af Safri Duos karriere, hvor jeg for læseren præsenterer nogle højdepunkter i duoens karriere med fokus på de forhold, som har interesse for dette speciale, hvilket giver muligheden for – kort – at eksemplificere og referere til duoen i løbet af det teoretiske afsnit.
Den teoretiske del har jeg bygget op således, at jeg gennemgår den relevante teori i en tredeling, jeg fokuser på kunstens verden, kunstneren og kunstværket.
Således behandler jeg i kapitel 3 den verden, som kunsten udspiller sig i ud fra Howard Beckers f